Søg

MIN FARMORS BRYSTER LÅ PÅ TOILETBORDET

Opdateret: 8. nov. 2020

Hver 9. Kvinde i Danmark rammes af brystkræft og derfor rammes også mange pårørende til den kræftramte. Det kan være svært at forholde sig til disse tal fra kræftens bekæmpelse og endnu mere at forstå hvilken smerte det må være at miste den man elsker. Den historie jeg vil fortælle jer her, handler ikke om at miste, men om at være pårørende til en der overlevede den. Den kvinde jeg vil fortælle om var det største forbillede i mit liv - hun var min farmor. Hun var evig og altid det mest stabile og den stærkeste kvinde jeg nogensinde har mødt. Hun var gift med farfar, mor til fire, farmor/mormor til 10 børnebørn og oldemor nåede hun også at blive. Hun overlevede to verdenskrige, oliekriser og børskrak. Hun oplevede familien vokse og gro, guld- og endda diamantbryllup med farfar. Uanset hvordan verden stod til, om der var krig eller fred, så stod de daglige måltider altid på bordet til tiden og der manglede aldrig en småkage til kaffen. Tro mod hverdagen ritualer og daglige rytme vaske hun sig hver morgen med sin vaskeklud på badeværelset. I soveværelset blev kjolen af viskose knappet og nylonstrømperne trukket på de efterhånden ældre ben. På toiletbordet i soveværelset lå de to dråbeformede silikonepuder. En helt naturlig del af toiletbordet ved siden af pudderdåsen, håndspejlet og smykkerne. Med let og sikkert tag, tog farmor let om de små brune puder og lagde dem ind i hendes bh. En helt natur del af hendes hverdag. Jeg var ikke ret gammel da jeg så de to proteser ligge på toiletbordet. Min barnehånd og nysgerrighed husker dem ret bløde. Farmor var rummelig overfor mit nysgerrige barnesind og lod mig helt fredeligt forstå at proteserne var blevet en del af hende, fordi hun havde fået fjernet noget der ikke var godt. Jeg accepterede hende korte, men lidt abstrakte, version af hendes liv med brystkræft. Måske fordi jeg mærkede hendes ro og accept af livets mange ansigter. For mig manglede hun intet! Hun var jo bare farmor med to små brune brystpuder i bh-en. Det var jo sådan det var! Min farmor blev 95 år og levende et langt og rigt liv. Tænk at jeg som pårørende og det 10. barnebarn var så heldig at få lov til at opleve hende. Tak! Jeg er dybt taknemlig for tiden jeg fik og hendes helt særlige historie med brystkræfT.


Min farmors historie har altid været en naturlig del af mig. Den har lært mig meget om det at være kvinde og hvad livet bringer os. Sådan ser verdens desværre ikke ud alle steder. Derfor håber jeg også at tegningen her vil rette jeres opmærksomhed på, at brystkræft har mange historier.


STØT BRYSTERNE så statistikken om at hver 9. kvinde med brystkræft forsvinde - for altid!

INGEN BRYSTER SKAL HAVE KRÆFT!


Kh. Rikke - Hverdag på 40 grader


8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle